Hvornår er nok “nok” – og hvordan får man sagt fra?

Et af de råd man ofte får, når man forsøger at skabe overblik i en stresset hverdag, er rådet om at sige fra. Vi er alle sammen helt på det rene med, at vi selv skal gøre en indsats for ikke at tage for meget på os i hverdagen, men det er let at komme i tvivl om, hvor meget og hvordan man kan tillade sig at sige fra. Vi kan måske frygte, at situationen udvikler sig til et tovtrækkeri, hvor alle kommer ud som tabere. Så hvordan siger man fra uden at den anden part føler sig urimeligt behandlet?

Psykolog og forfatter Anne Dickson, som gjorde assertionstræningen kendt i 80’erne, har formuleret en liste over personlige rettigheder. De minder om menneskerettighederne, men på det mere personlige plan. Assertionstræningens rettigheder er et godt redskab, når du er i tvivl. Med rettighederne i baghovedet, kan du lettere hold fast i dig selv – din holdninger og dine grænser – uden at krænke andres personlige rettigheder. Her får du tre af vores grundlæggende rettigheder, der er værd at huske på:

  • retten til at give udtryk for vores synspunkter og værdier
  • retten til at have følelser og til at give udtryk for vores følelser på en passende måde
  • retten til at indgå som en del af arbejdspladsen uden at være afhængige af andres accept og bekræftelse

I en konkret situation kan du ud fra de generelle personlige rettigheder lave en rettighedsanalyse, som hjælper dig med at finde frem til de rettigheder, som er relevante for situationen. Ved at undersøge både dine egne og modpartens rettigheder i situationen kan du nå frem til et forhandlingsgrundlag, hvor begge parter har et rimeligt udgangspunkt. Formålet er ikke nødvendigvis at få alle sine ønsker opfyldt, men at få en chance for at blive hørt og taget alvorligt.

Et eksempel kunne være: Du oplever gentagne gange, at din chef griber ind i dine projekter ved at tage beslutninger og lave ændringer, som egentlig er dit ansvar. Det efterlader dig hver gang med et stort oprydningsarbejde, som forsinker projekterne og skaber utilfredshed i teamet. Egentlig har du mest lyst til at slå i bordet og fortælle, hvor mange problemer han skaber, men du frygter også at miste den særstilling, som du ved du har hos chefen, og måske få frataget noget af dit ansvar i projektarbejdet.

Med baggrund i de tre ovenstående rettigheder kan du fortælle din chef, at du føler dig presset og frustreret, når projektplanerne bliver ændret hen over hovedet på dig, og at du som projektleder ønsker at blive taget med på råd, hvis der opstår behov for ændringer i løbet af projektperioden. Når du udtrykker dine følelser og synspunkter med respekt for din chefs personlige rettigheder, er det også rimeligt at forvente, at hans positive opfattelse af dig ikke bliver sat over styr. Omvendt er chefen i sin gode ret til at give udtryk for sit behov for indsigt i og indflydelse på projekterne, og måske for sin utålmodighed hvis fremgangsmåden for implementering af ændringer bliver for langsommelig.

Ved at bruge rettighederne kan du nå frem til et resultat, hvor I begge har fået mere indsigt i hinandens synspunkter og ønsker. Det giver et bedre udgangspunkt for at nå frem til en løsning, som begge kan være tilfredse med, end hvis det var endt med at den ene tvang sin vilje igennem over for den anden.

Assertionstræningens rettigheder er et værktøj, som vi arbejder med på kurset Personlig kommunikation, hvor vi træner dig i en klar og ligeværdig kommunikation, så du kan få dit budskab igennem og samtidig have øje for den andens behov. Her kan du læse mere om kurset www.kommunikationstraening.dk.

Om denne blog

På bloggen kan du få viden, tanker og gode råd inden for områderne kommunikation, mindfulness og anden personlig udvikling - primært relateret til arbejdslivet.

Kategorier

  • Gratis event
  • Mindfulness
  • Personlig kommunikation
  • Selvværd
  • Uncategorized
  • Nye kommentarer

    Mie til Forskningen har talt – mindfulness meditation ændrer hjernen

    Kommentér

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *