Strategisk forandringskommunikation

– Få forankret din kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategien har stor indvirkning på hvilken effekt et forandringsinitiativ reelt får i en organisation. Hvordan sikres en rød tråd, samtidig med at der holdes momentum over tid? Med afsæt i projektet: DR i verdensklasse, gennemført i forbindelse med DR´s flytningen til DR Byen, illustreres elementerne i projektets interne forandringskommunikation.

Indhold i kurset

Du bliver draget ind i alle de skridt og overvejelser, der var undervejs i tilblivelsen og gennemførelsen af det omfattende strategiske forandringsprojekt ”DR i verdensklasse”.

I dialog med dine medkursister drøfter du udfordringer og beslutninger, som projektleder stod overfor undervejs.

Kurset er bygget op som en kronologisk og underholdende fortælling om projektet ”DR i verdensklasse” og gennemføres som en vekselvirkning mellem case-præsentation, lidt teori, dialog og refleksion. Casen indgår i bogen ”Projektkompetencer” af Anita Mac, RUC m.fl. Desuden inddrages teori fra ”Viral Change” af Alexandro Herrero.

Udbytte

  • Du får praksisnær indføring i, hvad strategisk forandringskommunikation er og fordrer på et stort forandringsprojekt
  • Du styrkes i dit strategiske blik på kommunikation og forankring af forandring
  • Du får redskaber til anvendelse i din egen praksis som forandringsleder
  • Du introduceres til ny teori om at arbejde med viral forandringsledelse i samspil med den traditionelle kommunikationsstrategi
  • Du får øget bevidsthed om rollen som forandrings-/projektleder og om projektorganisering
  • Du får et engageret forum at vende spørgsmål om egen praksis i

Deltagere
Målgruppen er forandringsledere på vej, projektledere, konsulenter og ledere med ansvar for forandringsprojekter i en større organisation.

Varighed
1 kursusdag

Ring til Birgitte Sally på 26 14 20 29 og hør hvordan vi kan skræddersy kurset til jeres konkrete behov.

Bestil kursuskataloget

Indtast din email, så sender vi vores kursuskatalog til dig.

Strategisk forandringskommunikation