Personlig Kommunikation – brug dit ligeværd, og sig ”AV”, når det gør ondt

 Agnete Munck, Sally Kommunikation:

Fem minutters oplæg ved Sally Kommunikation 10 års jubilæum 9. Januar 2014

 

Personlig Kommunikation – brug dit ligeværd, og sig ”AV”,  når det gør ondt

Fem tips til  klar, tydelig og respektfuld kommunikation på jobbet

 

Nutidens medarbejdere forudsætter ligeværd, og lige værd på arbejdspladsen kræver klar og respektfuld kommunikation.

 

I går var jeg på en arbejdsplads, nemlig på et hospital for at få lavet en mindre undersøgelse.

Jeg kom til tiden, skannede ind og ventede. Og ventede. Lidt irriteret til sidst.

En sygeplejerske kom ind og sagde med oprigtig mine: ”Jeg er ked af at vi er forsinkede- jeg henter dig lige om lidt. Du skal nok komme ind lige om lidt.”

Det var god, personlig kommunikation: Hun viste mig, at hun så min situation.

Hun tog ansvar og beklagede,  og hun fortalte mig, hvad jeg kunne forvente af forsinkelse.

Jeg slappede af og kunne godt se, at vi var mange i venteværelset. Ved at vise, at hun så mig, så så jeg også hende. Jeg mindes en gang hvor jeg ventede længe hos en læge, men da sygeplejersken endelig fulgte mig ind, var der ikke antydning af nogen beklagelse. Æv for det. Jeg fik lyst til at vrisse ad lægen som en uartig unge.

 

Personlig kommunikation opstår på arbejdet når vi mødes og samarbejder og

  • løser opgaver sammen
  • beder en anden om hjælp
  • takler uenigheder og løser konflikter
  • beder nogen løse en opgave
  • og kommenterer en andens arbejde og beder om en ændring

 

Med vores personlige kommunikation opbygger vi de livsvigtige relationer på arbejdspladsen.

Nutidens ledere og medarbejdere forudsætter ligeværd, og lige værd på arbejdspladsen kræver klar og respektfuld kommunikation. Når Birgitte og jeg

spørger vores deltagere på Sally Kommunikations kursus i personlig kommunikation, hvad de ønsker, at kurset giver dem, så hører vi at:

 

–      folk sætter pris på klar besked og ikke at være holdt i uvidenhedens mørke

–      folk sætter pris på at blive tiltalt i et respektfuld sprog og ikke blive overfuset

–      folk sætter pris på at blive bedt om og ikke kommanderet rundt med

–      folk sætter pris på at bede nogen om noget om og få klart svar

–      folk sætter pris på at blive set og ikke taget for givet

–      folk sætter pris på at blive lyttet til og ikke blive affejet

–      folk sætter pris på at konfrontationer sker respektfuldt og ikke over for hele flokken

–      folk sætter pris på en ligeværdig behandling og inspireres til at vise ligeværd tilbage

 

FINT! Hvordan bevæger man sig så hen mod klar, tydelig og respektfuld kommunikation i sin daglige kommunikation på jobbet? Hvordan gør man det helt konkret?

 

Her er fem tips, som vi oplever gavner vores kursister – og os selv:

 

1. tips: Se dig selv udefra

Se dine tanker, følelser og handlinger udefra- med andres øjne.

Vær ærlig, når du lytter til dig selv.

 

2. tips: Holdninger:  Jeg er lige værd,  og du er lige værd. Se mennesket bag.

Med det grundlag kommer du langt i klar og respektfuld kommunikation.

 

3. tips: Lær dine følelser at kende

Brug dine følelser som barometer for, hvordan du har det i situationen.  Mærk efter om der er noget, der skal forandres.

Vis venlighed over for dig selv. Tal venligt om dig selv. Tænk venligt om dig selv.

Vis mod. Prøv med små skridt at svække angsten for at vise, hvem du er.

 

4. tips:  Gør noget

Når noget i relationen klinger forkert, eller du er i tvivl: Vælg at vise, hvor du står. Træd ind i situationen. Giv dig og dine synspunkter til kende.

 

5. tips:  Sig AV! når det gør ondt.

Sig AV! og hav  blik for hvor den anden står og måske ser noget andet end dig

–      sig AV! sig hvad du tænker-oplever – føler – beskriv dine iagttagelser konkret

–      sig AV!  på  egne vegne, i jeg-sprogs-form

–      Sig AV! og undgå personlig kritik af den andens person

–      Spørg ind til den andens historie – er det også et AV! – ?

–      Sig AV! og gå efter en løsning, ikke efter en skyldig

 

Med din personlige kommunikation har du en kreativ nøgle til relationer

Du kan skabe meget godt i det store og i det små.

Og folk husker det. Om det så bare er en sygeplejerske, der oprigtigt beklagede en forsinkelse.

 

Om denne blog

På bloggen kan du få viden, tanker og gode råd inden for områderne kommunikation, mindfulness og anden personlig udvikling - primært relateret til arbejdslivet.

Kategorier

  • Gratis event
  • Mindfulness
  • Personlig kommunikation
  • Selvværd
  • Uncategorized
  • Nye kommentarer

    Mie til Forskningen har talt – mindfulness meditation ændrer hjernen

    Kommentér

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *