Læring skal tænkes i før, under og efter

Det er ikke nogen nyhed at læring efter et to-dages kursusforløb kan være svær at måle og heller ikke at den indledende og opfølgende fase ofte mangler, for at læringen forankres og rent faktisk opnås, der hvor behovet er.

Vi har alle travlt og har måske et konkret læringsbehov, som vi egentlig først får øje på, når vi kigger i det interne kursuskatalog. Så tager man på kursus, føler sig inspireret og tændt op – i kort tid, for så er man tilbage i hverdagen, hvor den daglige drift presser på.

Det ønsker vi at gøre noget ved i en model der let kan tilpasses hverdagspraksis. Vi ved godt at idealet er endnu længere forløb og endnu tættere samarbejde mellem kursusudbyder og organisation, men må også erkende at hvis vi udelukkende vil arbejde med idealer, så får vi ikke flyttet ret mange mennesker – og det vil vi! Modellen skal kunne tilpasses uden større besvær for kursusdeltager, kursusudbyder og virksomhed.

Før kursus

Sammen med programmet for kurset modtager kursusdeltageren tre-fem refleksionsspørgsmål, som skal sætte tanker i gang og fastlægge formål og konkrete mål for kurset. Formålet er at man som kursusdeltager får tænkt kurset ind i sin hverdag og bliver meget konkret omkring de behov man har og hvad det er man gerne vil opnå.

Eksempel fra kursus i assertionstræning:

Formålet med at deltage i kurset assertionstræning er at blive bedre til at sige fra overfor kollegaer, så jeg ikke påtager mig opgaver, jeg rent faktisk ikke har mulighed for at nå at løse. Jeg ønsker konkrete redskaber til at holde fast i min beslutning, når jeg har taget den. Et mål er at få kommunikeret min holdning ud, uden at jeg træder mine kollegaer over tæerne. Især ønsker jeg at arbejde med, hvordan jeg skal kommunikere til en bestemt kollega. Jeg ønsker at følge op på kurset sammen med min afdelingsleder.

Allerede inden kurset beslutter kursusdeltageren, hvem han/hun vil bruge som sparringspartner i sin organisation som opfølgning af de fastlagte mål (hvis det er muligt). Det kan være nærmeste leder, en kollega eller en anden kursusdeltager. Refleksionen sættes i gang, men kan selvfølgelig ændres inden kurset er slut.

På kursus

Under selve kursusforløbet bruger kursusdeltageren sin indledende refleksion til at styre, hvad det er man vil have ud af kurset. Der hvor der eksempelvis særligt skal trænes i forhold til den hverdag, man sidder i. Når man er på kursus er det hele ofte spændende, nyt og interessant og som deltager forsøger man at kapere det hele. Det kan være meget at kapere og måske når man ikke de mål og de behov man egentlig har mest brug for at få opfyldt, og det synes vi er synd. Muligheden er der, men det kræver en fokuseret indsats i læringsrummet fra deltagernes side og opbakning fra underviseren.

Eksempel fra kursus i assertionstræning, fortsat:

Jeg har de konkrete kommunikationssituationer med en kollega i baghovedet. Når vi træner de forskellige teknikker, bruger jeg hele tiden hverdagssituationer som eksempel, så jeg får mærket på egen krop, hvad der virker i situationen og kan få en brugbar feedback, som jeg kan tage med mig efterfølgende.

Efter kursus

Når man har været på kursus er man ofte tændt af engagement og ild i forhold til at alt det nye man har lært. Så snart man er tilbage på job er det klassisk, at man falder tilbage i ”gammel adfærd” eller at ens kollegaer kommenterer engagementet med et ”nå, du har nok været på kursus, hva!”. Ikke ligefrem motiverende. Derfor mener vi at kursusdeltageren i samspil med sin leder skal følge op på kurset. Sammen skal de tænke over, hvordan den nye viden og læring implementeres bedst muligt i forhold til de mål, der blev fastlagt inden kurset. Vi har udviklet et skema der skal lette leder og kursusdeltager i dette arbejde.

Eksempel fra kursus i assertionstræning, fortsat:

Jeg har aftalt en samtale med min leder dagen efter kurset, hvor jeg fortæller hvad jeg har lært og er blevet opmærksom på. Jeg diskuterer med min leder, hvordan jeg kan få læringen implementeret i hverdagen og vi bliver enige om at jeg de næste to uger, skal tage det første skridt ved at bede om en tænkepause, hver gang jeg bliver spurgt om jeg kan påtage mig arbejde. Det giver mig luft til at tænke, og jeg kan vende tilbage, når jeg er ude af mine følelsers vold og melde ud til min kollega, hvad jeg har besluttet. Min leder og jeg tager en kort snak efter de to uger.

Eksemplet jeg har brugt er enkelt, men meget realistisk. Det er ofte små ting, der har enorm betydning for hvordan vi fungerer i relationer med andre i hverdagen. Det er de små realistiske skridt der skal til for at ændre et uhensigtsmæssigt mønster, og så skal der opbakning til gerne fra nærmeste leder alternativt fra en kollega eller en anden kursusdeltager.

Vi bliver hele tiden klogere

Hos os brænder vi for at undervise og opleve mennesker udvikle sig og vil gerne have vores kunder til at tænke læring med os, når vi laver interne kursusforløb. Vi mener at man kan gøre en forskel med små midler, men der skal opbakning til at gøre det. Sammen kan vi blive bedre til og klogere på at tilrettelægge udbytterige læringsforløb.

Læs også artiklen “Lærer du nok på dit kursus?” interview med professor Bente Elkjær fra Learning Lab