Sally Kommunikation

Vi er i en eller anden grad altid i en position, hvor vi skal sælge os selv som interessante for det næste projekt, den næste spændende opgave, for at være en berigende samarbejdspartner og selvfølgelig for at være fagligt kompetente. Det er personlige, kommunikative og sociale kompetencer du udover din faglighed, skal mestre for at være en væsentlig medspiller i arbejdslivet. Idealmedarbejderen i dag skal tage ansvar, være begejstret, fleksibel og kunne skabe netværk.  Noget af det værste for nutidens menneske er at være frakoblet det felt du gerne vil være i. Det handler om at blive valgt til, og det er i høj grad vores eget ansvar at blive valgt.

Det er blevet en udfordring at være den fagligt dygtige introverte person, som helst bare vil være i fred med sit arbejde. Det er måske et dystert billede, men jeg tror det er væsentligt for os at være opmærksomme på, hvad det er for nogle strukturer vi arbejder i. Jeg mener at vi skal have øje for hvordan vi kan balancere de krav der er til os på arbejdspladsen i forhold til hvem vi er som personer. Nutidens ideal kan være med til at få øjnene op for vores grænser, og for at vi i nogen grad kan fralægge os noget at ansvaret for strukturerne som en del af tidsånden og fx sige ”jeg er introvert og arbejdslivet tilgodeser ikke sådan nogle som mig. Det er ikke min skyld, men det kræver at jeg er god til at tage ansvar for mig selv og mine behov, og derfor beder jeg om at få mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen i fred og ro, eller have mulighed for at sidde i et lokale i fred og ro, når jeg skal fordybe mig i en opgave eller at det ikke er mig der skal ”sælge” afdelingens resultater, men en anden der har de kompetencer”.

Jeg mener ikke, at vi skal stræbe efter at være idealmedarbejderen, og forsøge at være andre end dem vi er. Vi skal blive bevidste om, hvad vi er for en slags og så kommunikere det klart til vores omgivelser. Nutidens arbejdsliv er krævende. Vi skal både ville og have lyst til det vi laver og samtidig skal vi kunne leve med at vi aldrig ved om det er godt nok. Det er blevet op til os selv at vurdere, bedømme vores grænser og melde ud i klar og personlig kommunikation.

Det at vores arbejdsliv ser ud som det gør, giver også en række muligheder, som alt andet lige er mere tiltrækkende end fortidens rutinearbejde. Vores job er, for rigtig mange menneskers vedkommende, mere spændende og har flere muligheder i sig i dag. Vores job udfordrer os og giver os en masse positivt. Det stiller store krav til os, om at kunne prioritere og vælge fra og netop fravalget er for mig at se et af det moderne menneskers største udfordringer. Her er kommunikation et væsentligt redskab.

Prioritering, fravalg og grænsesætning, kan føre konflikter med sig, men de konflikter vi har i arbejdslivet kan blive positive for os.  Hvis vi kan se konflikterne som et sted, hvor vi har mulighed for at mærke os selv og sætte grænser, sådan at vi bliver tydelige for os selv og for vores omverden.

Du skal vide hvor du har dig og hvor dine grænser er, for at du kan melde dem ud over for din leder, kollegaer og samarbejdspartnere i det hele taget. Der kan være ro i at kende sig selv og vide hvor til man ”går”, og hvor de andre begynder.

Kendskab til grænserne er vigtige, for kender vi ikke grænserne for hvad der er muligt, ender vi med at falde sammen – i stress eller depression. Det stiller efter min mening krav om to ting, som er grundlæggende vigtige i dialogen på arbejdspladerne i øjeblikket.

1. Kend dig selv og dine grænser og dine roller i organisationen
2. Kommunikér ærligt, klart og konstruktivt – og hav samtidig øje for din modtager og hendes behov.

Idealbilledet af individet i nutidens arbejdsliv, lukker op for noget af det, der er vanvittig vigtigt for os, så vi netop ikke er helt overladt til os selv – nemlig de andre. Vores kollegaer og samarbejdspartnere og andre nære relationer både hjemme og på arbejde har stor betydning. Det er sammen med de andre, vi får talt om vores arbejdsliv. Det er her vi får støtte og sparring til vores opgaver, og her vi lærer om os selv og hinanden. Det er her synergi opstår af godt samarbejde. Og her vi får tydeliggjort grænser og mærket hinanden som mennesker. Som de sociale flokdyr, der har brug for hinanden vi også er. Det er dialogen der er vejen til trivsel, samarbejde og prioritering i vores arbejdsliv og det er et felt for livslang læring der aldrig går af mode.