Skriv til flere modtagere på én gang

– For sagsbehandlere, jurister og andre interesserede

Kender du det, at du skal skrive til forskellige mennesker i én og samme tekst? Volder det dig besvær – både sprogligt og i forhold til at komme i gang med at skrive? En naturlov inden for effektiv kommunikation lyder: Kend din modtager og skriv ud fra hendes interesser og behov. Hvad gør du?

Indhold i kurset

På kurset sætter vi fokus på de af dine tekster, der skal kunne læses af flere forskellige modtagere på én gang. Det kan være dine rapporteringer, e-mails, faglige artikler osv. Du bliver trænet i at skrive på en måde, så ingen oplever det som om, de bliver talt ned til – og så du samtidig får formidlet de væsentligste budskaber i en klar, effektiv og venlig form. Kurset veksler mellem teorioplæg, gruppearbejde, strukturerede øvelser og individuelt arbejde og kræver din aktive deltagelse.

  • Lærer du at skrive til flere modtagere på én gang – også selvom de har vidt forskellig personlige og faglige baggrunde
  • Får du styrket din evne til at skrive klart, præcist og tillidsvækkende
  • Modtager du en værktøjskasse fuld af konkrete kompositoriske og sproglige redskaber
  • Får du forbedret dine skrivevaner, så du springer mindre over og får skrevet flere færdige tekster
  • Vil du få demonstreret, hvordan guldkorn (retoriske spørgsmål, citater, cases mv.) kan være med at få læserne til at tage dine budskaber til sig – så jeres relation bliver stærkere.

Udbytte

  • Du bliver bedre til at nå flere forskellige modtagere på én gang med dine tekster
  • Du skriver mere klart, præcist og venligt
  • Du får skrevet mere, fordi du kommer hurtigere i gang
  • Du får mere positiv respons, fordi ingen føler sig talt ned til – eller oplever din tekst som for løs eller højtravende

Deltagere
For sagsbehandleren, juristen, lederen eller medarbejderen, der ønsker at lære at skrive til flere modtagere på én gang

Varighed
1-2 kursusdage

Ring til Birgitte Sally på 26 14 20 29 og hør hvordan vi kan skræddersy kurset til jeres konkrete behov.