Præsentation og gennemslagskraft

– Sådan bliver du hørt!

Knæene er som gelé, hånden sitrer, og munden er tør. Du har fået ordet og vil helst ud af situationen så hurtigt som muligt. At argumentere og tage ordet til et møde, holde mundtlige oplæg eller præsentere et projekt er blevet en del af manges hverdag. På kurset lærer du teknikker til at tage ordet med glæde og udtrykke dig med styrke.

De har deltaget i forløbet

Indhold i kurset

  • Argumentationens tre grundpiller
  • De fire stilarter i personlig performance
  • Sådan får du mod til at tage ordet
  • Sådan forbereder du dig mentalt og praktisk
  • Støt budskabet med troværdig stemmeføring og kropssprog

 

Kurset veksler mellem korte teorioplæg, par- og gruppearbejde, mange praktiske ud-på-gulvet-øvelser samt observationer med grundig feedback til hver enkelt.

Du lærer at opbygge dit powerargument, der er den solide grundsten for dine beslutninger. Du styrker din mundtlige præsentation gennem assertive teknikker og retoriske redskaber. Ved bevidst brug af din stemme og dit kropssprog finder du din unikke personlige performance. Vi træner din argumentation og modargumentation, så du kan komme igennem med din holdning og imødegå indvendinger. Du får ud-på-gulvet træning med feedback og gode råd til, hvordan du leverer dit bedste powerargument.

Udbytte

  • Skræddersyede tips til hvordan du taler, så folk lytter
  • Teknik til at designe din effektive argumentation
  • Mod til at tage ordet og fremføre dine synspunkter og ønsker
  • Din nye læring vil gennem vores læringsmodel få optimale betingelser for at forankres i hverdagen og rent faktisk opnås